Om mig

 – jeg kom lige forbi

Jeg hedder Willy Wegner og er medlem af Kunstnergruppen Slottet. Er bosat i Horsens og deler værksted med fjorten andre – primært kunstmalere og keramikere – i det gamle væveri i det for længst nedlagte fængsel i Horsens.

Vi har åbent værksted den første lørdag hver måned hvor man frit kan komme ind og få en snak eller se hvad vi har gang i.

Gennem rigtig mange år har jeg interesseret mig for fotografering over en bred front, dog med en passion for nogle særlige temaer. Mit fokus ligger på motivet, situationen og ikke så meget på den fototekniske leg med billeder. Det vil mit selektive galleri på denne hjemmeside og på værkstedet afspejle, men også i det jeg præsenterer på eksterne udstillinger.

Mine fotos er baseret på ”Jeg kom lige forbi …” – det vil sige motiver der så at sige tilbød sig undervejs. For eksempel finurligheder med et glimt i øjet; mine af og til lidt kryptiske ”stenvinduer”; meditative landskaber – postkort, kalder jeg det; og ikke mindst forfald – det kan eksempelvis dreje sig om såvel natur, bygninger og mennesker. Ifølge min mening er forfald en alt overskyggende naturlov.

Jeg har gennem elleve år været her-og-der fotograf for Horsens Bibliotek ved den årlige krimimesse i Horsens gamle statsfængsel: Fængslet.

Frem til kommunesammenlægningen har jeg været biblioteksleder i såvel Brande som Nørre Snede kommune. Fratrådte og fortsatte de følgene fem år med at arbejde for Troels Holch Poulsen og Nine United Denmark A/S med etableringen af et it-baseret og fysisk arkiv.

Har senest eksperimenteret med fotobøger. Eksempelvis Fabrikken der var … Det drejer sig om Horsens Karosserifabrik og Hydraulic der var beliggende i Emil Møllers 69. Denne test bog er kun blevet fremstillet i seks eksemplarer hvoraf hhv Industrimuseet og Byarkivet hver har fået et eksemplar. Jeg satser på at lave en opdateret almen udgave i 2018.

Et foto er ikke nødvendigvis en permanent og endegyldig dokumentation, men blot en flygtig faktuel tidslomme i vores foranderlige og glemsomme verden.

Når jeg bliver spurgt: – er du kunstfotograf? Så skal jeg lige vende min imaginære skrå et par gange. Hvis det er en kunst at se et billede eller motiv in situ – altså på stedet – og det at kunne være en ærlig dogmefotograf og mit billede efterfølgende er visuelt genkendeligt og tro overfor motivet, så ja, det er måske en kunst i sig selv at kunne se mulighederne. 

Men jeg vil ikke betegne mig selv som kunstfotograf hvis det kan linkes til ordet kunstig. Det vil sige billeder som øjet aldrig har set i virkeligheden – så er det fotofiktion.

Som In situ fotograf er jeg bevidst om at det ofte er her og nu. Tilsyneladende nagelfaste objekter kan være væk i morgen, ja om en time. Verden omkring os er i et konstant forfald – akkurat som vi selv.

Forfald er en naturlov.

Willy Wegner
Dogmefotograf – forfatter – web-skribent
Tlf.: 26 83 93 66